footworks

Abdi

Sidstedagen af OL bød blandt andet på maraton, og her havde vi dansk deltagelse i form af Abdi Hakin Ulad fra Hvidovre atletik og motion. På forhånd var der stor nervøsitet for varmen, men regn, vindstille og en mildere temperatur, gav ganske fine forhold til løberne.

Abdi endte som nummer 35 i tiden 2.17.06.

Han løb sin chance og var længe med i den store føregruppe, langsomt faldt flere og flere fra, men Abdi hang altså på helt indtil omkring kilometer 17, hvor briten Callum Hawkins begyndte at sætte tempo i front.

Abdi fandt sammen med en anden Abdi, nemlig Abdi Nageeye fra Holland, og sammen løb de sig stille og roligt ind, og efter passagen af ½maraton, var de kun 8 sekunder efter.

Efter 23,5km fik Abdi igen kontakt med frontgruppen, hvor flere prominente navne som blandt andet Tesfaye Abera, som i år vandt Hamborg maraton allerede var sat af, og som udgik af løbet kort efter.

Efter 25km havde Abdi løbet sig helt op på en 17. plads og lå rigtig godt med i frontgruppen. Herefter blev tempoet igen skruet op og flere faldt fra frontgruppen inklusiv Abdi.

Ved 30km kunne en meget velkendt løber fra banen, stadig findes i den lille frontgruppe på omkring 10 løbere. Det var Galen Rupp, som løb 10.000m tidligere ved dette OL, og her sluttede som nummer 5. Abdi løb som nummer 26 forbi de 30km, 47 sekunder efter den første.

Efter 35km var der kun 3 tilbage i front, Eliud Kipchoge, Feyisa Lilesa og Galen Rupp, som kort efter røg af, og blot få sekunder efter måtte Feyisa lide samme skæbne, og Kipchoge løb nu alene på vej mod guldet i Rio. Ved samme mellemtid var Abdi desværre gået en del ned, hvilket kunne ses på placeringen som nummer 32, men også på den seneste 5km tid, som var på over 17 minutter.

Abdi kom forbi de 40km i tiden 2.09.15 og nu skulle der kæmpes til det sidste. Abdi kom altså i mål som nummer 35 i tiden 2.17.06 og knækkede fuldstændig sammen ind over målstregen, og blev båret væk fra målstregen – flere andre løbere faldt også fuldstændig sammen efter målstregen.

Eliud Kipchoge blev olympisk mester i tiden 2.08.44, sølv gik til Feyisa Lilesa og bronze til Galen Rupp, som altså kun løber sit andet maraton.

Her kan du se Abdis mellemtider og placeringer:

5km: 15.40 (62)

10km: 31.12 (37)

15km: 47.04 (60)

20km: 1.02.37 (46)

½maraton: 1.06.03 (45)

25km: 1.18.14 (17)

30km: 1.34.02 (26)

35km: 1.51.11 (32)

40km: 2.09.15 (33)

Maraton: 2.17.06 (35)

 

Billede: Abdi (Instagram)

Keywords:

Kommenter.


 

Translations

  • Austrian
  • Deutsch
  • Danish
  • International
  • Suomi
  • Français
  • Magyar
  • Italiano

Rusland vil til at s...

2016 vil specielt blive husket for en ting, nemlig året hvor Rusland  [ Læs mere ]

Renaud Lavillenie an...

Renaud Lavillenie har annonceret hvilke stævner han deltager i indendørs 2017 på  [ Læs mere ]

TrackArena Danmark k...

TrackArena Danmarks tidligere navn var ”Atletik DK 16-23årige” og blev startet op  [ Læs mere ]

TrackArena udvider ...

11. august 2015 skiftede den daværende Facebookside ”Atletik DK 16-23årige” navn til  [ Læs mere ]

DT finalen: De unge ...

I går blev DT finalen afholdt på Østerbro stadion. Med et super  [ Læs mere ]

Billeder: Danske Mes...

De Danske Ungdoms Mesterskaber fandt sted d. 3. og 4. september på  [ Læs mere ]

Billeder: Danske Mes...

Den 27. og 28. august blev de danske mesterskaber afviklet. Det gjorde  [ Læs mere ]

Billeder: European A...

De nyligt afholdte Europamesterskaber endte som en succes for Danmark, med Sara  [ Læs mere ]

BILLEDER: Copenhagen...

I går løb årets Copenhagen Athletics Games af stablen. Stævnet havde samlet en  [ Læs mere ]

Social

facebook twitter instagram youtube Google+ rss

Android app on Google Play iOS app su App Storerss

Sponsorer