footworks

DT-FINALEN: Landets bedste klub skulle findes

100m DanmarkEfter en august måned, hvor de danske mestre og danske ungdomsmestre var blevet fundet, var turen kommet til at landets bedste klubhold skulle findes. Dette skulle både ske for mænd og kvinder. DT-finalen blev afholdt på Østerbro, med et klart favorithold for både mændene og kvinderne, nemlig Sparta.

 

Kvinder

På forhånd var der en lille ”tro” på at Århus 1900 måske kunne drille Sparta, efter den tætte DT-finale i 2014, men dette skulle langt fra ske i år. Sparta viste hurtige hvorfor de er landets bedste klub. De scorede nemlig flest point i både sprint, spring og kast. I den sidste disciplin, som er mellem- og langdistance, blev Sparta kun overgået af KIF.

Netop KIF viste at det ikke kun er Sparta, som kan lave atletik i Danmarks hovedsted. De er blevet kaldt den helt store overraskelse, fordi de slog Århus 1900 og tog sølvet. Men var det en så stor overraskelse? Det mener vi ikke her på siden, da KIF har vist sig rigtig stærke på de lange løb, hvilket de også viste ved at vinde de mellem og langdistance løb der er til DT, men samtidig har de også stærke kort ved både sprint og spring, hvilket alt i alt medførte en 2. plads.


Denne 2. plads var der virkelig kamp om, for inden de afgørende 4x400m var KIF kun 4 point foran Århus, men da KIF løb en 3. plads hjem, var Århus sejre ikke nok til at tage sølvet fra KIF.

1 point er ikke meget i en DT-finale, hvor man får 1 point for at blive sidst i en øvelse, og kigge man på pointene i de forskellige discipliner lægger man også mærke til noget. Kun 4 ud af 6 hold havde en starter i 5000m, og et af de hold, som ikke stille til start var Århus 1900. Dette betyder at, hvis Århus 1900 bare havde en med, som gennemførte 5000m, ville de have fået 2 point og 2. pladsen, men de tabte altså til KIF i denne tætte kamp.

Ud over disse 3 klubber stillede AAIG, Hvidovre og Odense også til start, og den samlede stillingen blev:

1. Sparta 118 point
2. Københavns IF 78
3. Aarhus 1900 77
4. Aabenraa IG 62
5. Hvidovre AM 53½
6. Odense Atl. 44½




3000 forhindringMænd

På mændene side var der en klub, som var klar favorit, nemlig Sparta, som med en sejr kunne vinde deres 30. sejr i træk. Dette skete også, og med 30 point foran nr. 2, hvilket må siges at være rimeligt suveræn. Spartas suverænitet blev da også bevist, ved at de tog sejren i de 4 forskellige disciplininddelinger, som er sprint, mellem-langdistance, spring og kast.

På forhånd så det heller ikke ud til, at der skulle blive meget kamp om sølvet, hvilket der heller ikke blev hvis man kigger på resultatlisten, hvor Århus 1900 vandt med 8 point over Hvidovre. Dette resultat kan godt snyde lidt, på hvor tæt konkurrence egentlig var på nogle tidspunkter. Hvidovre startede nemlig DT-finalen ud på en helt fantastisk måde, og lå sig faktisk i spidsen fra start. Men blev som nævnt overhældet af Sparta forholdsvis hurtigt. Men først efter noget tid gik Århus 1900 forbi Hvidovre, og så var pladserne ellers afgjort for mændene.

Ud over disse 3 klubber stillede Odense, KIF og Aalborg også til start, og den samlede stillingen blev:

  1. Sparta 118 point
  2. Aarhus 1900 88
  3. Hvidovre AM 77½
  4. Odense Atl. 70
  5. Københavns IF 58
  6. Aalborg AM 50½

 

Næste år finder danmarksturnering også sted, og hvilke hold der skulle rykke op til elitedivisionen, skulle også findes. Dette skete dagen efter finalen på Tårnby stadion.

Savnede man spænding til finalen, så skulle man blot vente til dagen efter, hvor der var kvalifikation til elitedivisionen 2016. Denne kamp om de 2 pladser skulle vise sig, at blive noget af en gyser.

Kigger vi både på mændene og kvinderne, så blev kampen rigtig tæt. Ved både mænd og kvinder var der 4 hold som kunne rykke op. På kvindeside var Aalborg den klare vinder, men så var kampen ellers også tæt mellem Amager, Bagsværd og Esbjerg. Forskellen på disse 3 hold var nemlig kun 2½ point. Måske var det hjemmebanen der gjorde udfaldet, så Amagers kvinder i sidste ende var stærkest, og sejrede med blot 1 point over Bagsværd. Ud over disse 4 klubber stillede Skive og Ballerup også til start.


På mændenes side, var der kun 4 hold til start, men dette gjorde ikke kampen mindre spændene. Forskellen på de 4 hold var nemlig kun 10 point. Klubberne der konkurrerede var Esbjerg, Skive, Ballerup og Amager. Esbjerg og Skive skulle forsvare deres plads i elitedivisionen, mod vinderne af 1. division øst, men ville det lykkedes?

Som øvelserne skred frem, stod der klart, at kampen om de 2. pladser ville blive tæt, men som vi så ved kvinderne var hjemmebaneholdet blandt top 2, men dette gjorde sig ikke gældende for hjemmeholdet på mændenes side, og amager måtte se sig til takke med en 4 plads, men kun 7 point fra en 2. plads. Det andet hold, som skulle prøve at få et at de 2 jydehold ud af elitedivisionen var Ballerup. Selvom Ballerup var stærkt rustet med både meget unge og veteraner på holdet, lykkedes det ikke at vinde en plads i top 2. Ballerup var kun 3 point fra en 2. plads. Esbjerg løb med sejren 3 point foran Skive.

 

Den samlede stilling for mændene og kvinder blev altså:

  1. Aalborg AM 92 point
  2. Amager AC 81

———

  1. Bagsværd AC 80
  2. Esbjerg AM 78½
  3. Skive AM 61
  4. Ballerup AK 45½

 

Mænd

  1. Esbjerg AM 104½ point
  2. Skive AM 101½

———–

  1. Ballerup AK 98½
  2. Amager AC 94½

Billede Michael Hyllested

Kommenter.


 

Translations

  • Austrian
  • Deutsch
  • Danish
  • International
  • Suomi
  • Français
  • Magyar
  • Italiano

Rusland vil til at s...

2016 vil specielt blive husket for en ting, nemlig året hvor Rusland  [ Læs mere ]

Renaud Lavillenie an...

Renaud Lavillenie har annonceret hvilke stævner han deltager i indendørs 2017 på  [ Læs mere ]

TrackArena Danmark k...

TrackArena Danmarks tidligere navn var ”Atletik DK 16-23årige” og blev startet op  [ Læs mere ]

TrackArena udvider ...

11. august 2015 skiftede den daværende Facebookside ”Atletik DK 16-23årige” navn til  [ Læs mere ]

DT finalen: De unge ...

I går blev DT finalen afholdt på Østerbro stadion. Med et super  [ Læs mere ]

Billeder: Danske Mes...

De Danske Ungdoms Mesterskaber fandt sted d. 3. og 4. september på  [ Læs mere ]

Billeder: Danske Mes...

Den 27. og 28. august blev de danske mesterskaber afviklet. Det gjorde  [ Læs mere ]

Billeder: European A...

De nyligt afholdte Europamesterskaber endte som en succes for Danmark, med Sara  [ Læs mere ]

BILLEDER: Copenhagen...

I går løb årets Copenhagen Athletics Games af stablen. Stævnet havde samlet en  [ Læs mere ]

Social

facebook twitter instagram youtube Google+ rss

Android app on Google Play iOS app su App Storerss

Sponsorer