footworks

Optakt til Haspa Marathon Hamburg

Faurschou og BudolfsenPå søndag går det løs i Hamborgs gader, 42.192km skal tilbagelægges. På startlinjen er 1799 danskere, bland dem tre som forsøger at kvalificere sig til OL.

Skal man til OL for Danmark, er maraton ikke distancen at vælge, jo mindre man er mand for en hård fight. Hos kvinderne er to danskere allerede kvalificeret, Jessica Draskau Petersson og Anna Holm Bauermeister.

Hos mændene har Henrik Them, Lars Budolfsen og Abdi Hakim Ulad klaret kravet B-kravet på 2.16.15, mens også Jesper Faurschou lurer på A-kravet, som er 2.15.15.

Som reglerne er, kan tre løbere komme af sted, hvis alle tre klarer A-kravet. Klarer de kun B-krav, vurderer DAF og DIF, hvilken af løberne, som skal med. Reglen er dog, at man skal have klaret B-kravet to gange i løbet af kval perioden, og derfor er der ekstra pres på Jesper Faurschou.

Favoritten

Henrik Them løb i Frankfurt (i direkte duel med Abdi), den foreløbigt hurtigste tid, af de fire danskere, nemlig 2.15.54. Abdi kom ind i 2.16.00. Lars Budolfsen har med tiden 2.15.59, placeret sig lige midt imellem dem.

Henrik Them skulle egentligt have forsøgt at klare kravet i Rotterdam, søndag d. 10., men er desværre skadet og kan stå overfor en operation. OL ser derfor ud til at være ude af billedet for Sparta løberen, hvilket dog ikke gør duellen mindre interessant.

Abdi Ulad har nemlig, i en årrække, været den stærkeste løber i Danmark. Det var derfor en tanke der fik mange løbenørder til at savle, da Abdi annoncerede sin debut på maratondistancen. Løbet endte som sagt med 2.16.00, efter 38 fantastiske kilometer, hvor det så ud til at Abdi skulle klare A-krav i sin debut. Desværre ramte han muren og kollapsede lige ledes efter løbet.

Denne gang skulle han dog være stærkere, tændt og mere klar. Efter flere træningslejre, med mange kilometer, i kenya, bliver det spændende at se hvor han står. Baserer man sit gæt efter vinterens resultater, er han i hvert fald ikke dårligere stillet end sidste år. Nævneværdige tider er 29.20 på 10km, og 62.58 på halvmaraton.

Outsider i storform

Som nævnt er Jesper Faurschou den eneste af ‘de fantastiske fire’ som ikke har klaret B-kravet. Alligevel bliver hans start en af de mest spændende starter i år. På trods af ændring i træningsrutine, grundet hans familieforøgelse, har han imponeret stort denne vinter. Til DM lang cross tog han 2. pladsen foran Thijs Nijhuis, og han løb 29.41 på 10km til DM landevej (1 sekund fra PR). Indendørs imponerede han ved DM senior, ved at løbe 8.15.22 og viste at farten er intakt.

I et interview med Track Arena siger han selv, at han vil gå efter OL kravet i Hamborg, og mener ikke at en tid under 2.15,15 er urealistisk. Udtagelsen til stævnet er til gengæld længere væk. ”Der er plads til tre OL-løbere, så det er selvfølgelig fantastisk, hvis alle kan klare OL-krav, men det er tvivlsomt, hvorvidt det sker. Men måske jeg står udmærket eller på lige fod med de andre ift. OL-udtagelse, hvis alle klarer A-krav.”

For tiden forsøger han at ramme 12 timers træning om ugen, cirka 170-175km. Grundet børn og arbejde, forgår træningen om morgenen mellem 6 og 7, og om aftenen mellem 20.30 og 22.00.

Vi stilede også tre hurtige til Jesper.

Hvilken sko løber du i? Jeg løber i ASICS DS Racer – ikke den letteste sko, men en med en perfekt blanding af lav vægt, god støddæmpning og let støtte på indersiden.

Hvad er din livret? Mad fra det italienske køkken.

Har du et godt råd til løbere der vil frem? Fokuser på mængde snarere end høj intensitet. Og den intensive mængde må gerne være i en pæn volume indenfor en zone, der kaldes aerob kapacitet, der kan beregnes, men som udgangspunkt ligger en 10-15 sek. over Maratonpace. Endelig må man ikke fornægte styrketræning.

Hamborg er favoritruten

Det tredje danske OL håb i Hamborg er Lars Budolfsen. Sidste år måtte han igennem en knæoperation, som kostede noget tid væk fra sporten. Da han i midtvinteren var tilbage, var det alligevel i den storform, som den høje langdistanceløber er kendt for. Til DM 10km fik han noteret 30.04 og ved VM halvmaraton i Cardiff 66.28.

Udover konkurrencerne, har han haft to gode træningslejre, hvor knæet har holdt til den hårde belastning, og troen på OL kravet er derfor høj. Og troen bliver ikke mindre, når man kigger tilbage på Lars tidligere besøg i den tyske by.

”Jeg kender Hamborg ruten rigtigt godt fra mine to tidligere løb derned. Derudover havde jeg begge gange gode oplevelser og resultater fra løbene, så det giver en ekstra tryghed.”

Lars nævner i interviewet med TrackArena, at hans motivation og målrettethed, er drivkraften. ”Min vigtigste egenskab som løber er nok evnen til at sætte mig et mål, og så gå 100% efter det. Herunder have disciplinen til at træne hverken for meget eller for lidt, men lige tilpas. ”

Lars fik også tre hurtige spørgsmål.

Hvilken sko løber du i? Som restitutionssko/grundtræningssko foretrækker jeg Adidas Adizero Glide. Til tempoture Adizero Boston eller Adizero Tempo, i Hamborg løber jeg nok i Adidas Takumi Ren

Hvad er din livret? Grillet tournedos.

Har du et godt råd til løbere der vil frem? Det vigtigste for mig har altid været at sætte mig mål. Det er drivkraften for at komme ud, selvom vejret er håbløst. Så hvis du vil godt igennem vinteren, så find et løb i foråret, som du vil gå efter at komme i god form til.

Hamburg marathon bliver løbet søndag d. 17/4. Kommer der tre mandlige danske løbere med til OL? Giv dine tanker og dit gæt på hvordan det går Lars Budolfsen, Abdi Hakim Ulad og Jesper Faurschou i Hamborg.

Billede: Martin Bo Andersen

Keywords:

Kommenter.


 

Translations

  • Austrian
  • Deutsch
  • Danish
  • English
  • Suomi
  • Français
  • Magyar
  • Italiano

Rusland vil til at s...

2016 vil specielt blive husket for en ting, nemlig året hvor Rusland  [ Læs mere ]

Renaud Lavillenie an...

Renaud Lavillenie har annonceret hvilke stævner han deltager i indendørs 2017 på  [ Læs mere ]

TrackArena Danmark k...

TrackArena Danmarks tidligere navn var ”Atletik DK 16-23årige” og blev startet op  [ Læs mere ]

TrackArena udvider ...

11. august 2015 skiftede den daværende Facebookside ”Atletik DK 16-23årige” navn til  [ Læs mere ]

DT finalen: De unge ...

I går blev DT finalen afholdt på Østerbro stadion. Med et super  [ Læs mere ]

Billeder: Danske Mes...

De Danske Ungdoms Mesterskaber fandt sted d. 3. og 4. september på  [ Læs mere ]

Billeder: Danske Mes...

Den 27. og 28. august blev de danske mesterskaber afviklet. Det gjorde  [ Læs mere ]

Billeder: European A...

De nyligt afholdte Europamesterskaber endte som en succes for Danmark, med Sara  [ Læs mere ]

BILLEDER: Copenhagen...

I går løb årets Copenhagen Athletics Games af stablen. Stævnet havde samlet en  [ Læs mere ]

Social

facebook twitter instagram youtube Google+ rss

Android app on Google Play iOS app su App Storerss

Sponsorer