footworks

Thijs NijhuisOktober, kulde og regn. Dette er for de danske mellem- og langdistanceløbere et tegn på at DAF Cross Challenge starter igen.
Lørdag d. 24/10 lagde Charlottenlund Travbane jord til årets første cross runde


Nijhuis triumferer trods uheld

Ruten, på 1,5km, var lagt på travbanen, og kun enkelte sandgrave og græsstykker gjorde sit til at bryde rytmen for løberne.

For senior herrerne galt det 6 omgange. Der var lagt op til stor spænding, da flere stærke cross navne var klar. Storfavoritten var på papiret Thijs Nijhuis fra Viborg, men også Tom Wade, Århus 1900, Mads Tærsbøl, Sparta, og Jesper Faurschou fra Herning, kunne kæmpe med om sejren. Mens at løbere som Odenses Peter Glans og Århus’ Jacob Marcussen også skal nævnes i denne sammenhæng.

Tidligt i løbet udskilte en gruppe på 12 løbere sig fra feltet, og det lignede tidligt et løb perfekt for favoritterne. Men et uheld efter godt en kilometer, hvor Thijs Nijhuis fik Michael Nielsens albue i hovedet, blev der spænding om hvor galt det stod til med viborggenseren. Da han gentagende gange tog sig til næsen, kunne det se ud til at noget var galt.
”Det gjorde lidt nas de to første par omgange, men så var det heller ikke værre.” kunne Thijs konstatere efter løbet.


Som løbet udviklede sig, tabte flere løbere terræn, og flere forsøgte undervejs med ryk. Men da løberne gik ud på sidste omgang, var kun Thijs, Mads Tærsbøl og Tom Wade samlet, efterfulgt af Jesper Faurschou.
Fra den gruppe satte Thijs et ryk ind, og med en kilometer igen var der ingen tvivl om sejren. Thijs’ vindertid blev så god som 26.49, og han viser altså stærk form inden de nordiske mesterskaber.
Lidt overraskende var Jesper Faurschou pludseligt kommet rigtigt stærkt igen, og med 500m til mål var det ham og Wade der kæmpede om 2. pladsen. Med 100m igen var Wades spurt sikker og Jesper måtte ”nøjes” med 3. plads. Ind på de efterfølgende pladser kom Mads Tærsbøl, Michael Nielsen og Peter Glans.
Holdsejr fik Sparta, godt et minut foran Odense, Sparta fortsætter altså sidste crosssæsons stærke takter, på trods af hverken Lars Budolfsen eller Henrik Them var til start.

I juniorgruppen løb drengen 6km. Her lignede det længe en sikker sejr til Køges Emil Holm, med Bagsværds Joachim Rosbo godt 15m bagefter. På sidste omgang viste Joachim Rosbo dog styrke, og allerede halvvejs havde han hentet Emil. Dog var Kristian Holm Jensen, fra Esbjerg, også kommet op. Midtvejs i sidste sving lå Joachim og Kristian og kæmpede om sejren, men en sikker spurt af Kristian, afgjorde sagerne.


Sylvia Kiberenge viser klasse

På kvindesiden var stortalentet Anna Emilie Møller til start hos juniorerne, som skulle løbe tre omgange, mens seniorerne skulle fortsætte to omgange længere.
Starten gik og Anna lagde sig fra start i spids, med et lille hul ned til Køges Sylvia Kiberenge og AGF’eren Simone Glad. Forspringet holdt hun 1. omgang ud, mens det på 2. omgang så ud til at Sylvia hentede ind. På 3. omgang kom Sylvia så forbi, og kunne altså gå ud på 4. omgang før Anna Emilie gik i mål.
Herefter var der ikke meget tvivl om Sylvia kunne holde forspringet til Simone, det blev hverken kortere eller længere, og Sylvia Kiberenge vandt altså 1. runde af DAF Cross Challenge for senior kvinder. Endnu en stærkt præstation af Køges kenyansk fødte kvinde.
Efter hende fulgte Simone Glad, og 3. blev Zenia Mogensen fra AGF
Dette gav en stensikker sejr til AGF, som med tilgang af Simone Glad (tidligere Odense), og de to stærke navne Zenia Mogensen og Louise Laursen, altså ser ud til at være rigtigt stærkt løbende i årets crossserie.

Hos juniorpigerne blev det til sejr til Blovstrøds Anna Emilie Møller, foran Spartas Josephine Thestrup og Blovstrøds Louise Rode.

KLIK HER FOR AT LÆSE HVORDAN DET GIK ABDI, THEM og BAUERMEISTER, I FRANKFURT

På billedet: Thijs Nijhuis (Klaus Jaque)

Keywords:

Kommenter.


 

Translations

  • [de_AT]
  • Deutsch
  • [dk_DK]
  • [en]
  • Suomi
  • Français
  • Magyar
  • Italiano

Rusland vil til at s...

2016 vil specielt blive husket for en ting, nemlig året hvor Rusland  [ Læs mere ]

Renaud Lavillenie an...

Renaud Lavillenie har annonceret hvilke stævner han deltager i indendørs 2017 på  [ Læs mere ]

TrackArena Danmark k...

TrackArena Danmarks tidligere navn var ”Atletik DK 16-23årige” og blev startet op  [ Læs mere ]

TrackArena udvider ...

11. august 2015 skiftede den daværende Facebookside ”Atletik DK 16-23årige” navn til  [ Læs mere ]

DT finalen: De unge ...

I går blev DT finalen afholdt på Østerbro stadion. Med et super  [ Læs mere ]

Billeder: Danske Mes...

De Danske Ungdoms Mesterskaber fandt sted d. 3. og 4. september på  [ Læs mere ]

Billeder: Danske Mes...

Den 27. og 28. august blev de danske mesterskaber afviklet. Det gjorde  [ Læs mere ]

Billeder: European A...

De nyligt afholdte Europamesterskaber endte som en succes for Danmark, med Sara  [ Læs mere ]

BILLEDER: Copenhagen...

I går løb årets Copenhagen Athletics Games af stablen. Stævnet havde samlet en  [ Læs mere ]

Social

facebook twitter instagram youtube Google+ rss

Android app on Google Play iOS app su App Storerss

Sponsorer