footworks

HvidovreVejret viste sig fra sin gode side, da der i denne weekend blev afholdt DMU i Hvidovre. Stævnet blev afholdt på fornem vis af Hvidovre AM, og derudover var en super god stemning til stede hele weekenden.

Stævnet bød på flere danske ungdomsrekorder, og et hav af personlige rekorder.

Piger 14-15 år

I denne aldersgruppe var det jævnbyrdige niveau temaet i vores optakt, og i flere konkurrencer holdte det også stik.

Trespringkonkurrencen stod helt lige efter 5. runde, da to springere havde 11.13m og da Ellen Friborg (BAC) havde sprunget 1 cm længere i næstbedste resultat, lå hun til sejren inden sidste runde, men her sprang Sofie Rasmussen (KIF) 11.46m og sejrede dermed foran Ellen, som kunne tage en sølv og en ny PR med sig. Bronzemedaljen gik til Sara Vardar (Sparta) med et spring på 10.88m.

300m hæk var også relativ tæt, og hele 4 ud af 7 deltagere slog PR. Sejren gik til Ida Beiter Bomme (Sparta) med ny PR i tiden 47.63s, 28 hundrededele efter kom Henriette Schnack (Aalborg AM) ind og tog sølv. Bronzen gik til Ida Boel (Esbjerg AM) i tiden 48.32, som også er ny PR.

Vi nævnte også i optakten, at kast nok ikke ville være lige så tætte konkurrencer som de andre. Vicky Dahl (Stoholm IF) gjorde rent bord og blev dansk mester i både kugle, diskos, hammer og spyd.

En meget tæt konkurrence var pigernes længdespring, hvor 1 cm afgjorde kampen om guldet. Igen var Ellen Friborg med i en tæt duel, men denne gang faldt det ud til hendes fordel, og dermed tog hun guld med ny PR og et spring på 5.53m. Med et spring på 5.52m tog Hannah Petersen (Sparta) sølv og på 5.26m gik bronzen til Sofie Rasmussen.

I 80m hæk var der ligeledes tætte dueller, Guld gik rimelig sikker til Ida Beiter Bomme i tiden 12.64s, og sølv gik til Laura Poulsen (Sparta) i tiden 12.97s, men herefter skulle man ind og kigge på målfotoet, for 3. pladsen gik lige akkurat også til en spartaner nemlig Hannah Petersen, som med tiden 13.10 og tusindedelene på sin side lige akkurat slog Ida Boel, som også fik tiden 13.10, men måtte tage til takke med 4. pladsen, og lige for at gøre det endnu tættere var 5. pladsen kun yderligere 3 hundrededele efter.


Drenge 14-15 år

På første dagen var der et navn, der ente øverst på podiet flere gange, navnet er Johannes Glue (Randers Freja), og han slog PR og vandt guld i både 300m hæk, højdespring og trespring, og på anden dagen blev det endda til to sølvmedaljer yderligere i henholdsvis 100m hæk og længdespring.

I spydkast fik alle 3 medaljetagere desuden tilføjet sig en ny PR. Guldmedaljen gik til Mads Lund (Sparta), med et kast på hele 56.27m, sølvmedaljen gik til Jacob Nielsen (Korsør AM) med et kast på 52.10m, og bronzen med et kast på 45.71m gik til Christian Cornelius (Sparta), og dermed 3*PR.

100m blev vundet af Tobias Larsen (Holte atletik) i tiden 11.59s, sølvmedaljen blev afgjort på blot 1 hundrededel i Rasmus Klausens (Fremad Holbæk atletik) favør og dermed gik sølvmedaljen til ham i tiden 11.72s, og med 11.73s tog Daniel Andersen (Aalborg AM) sig af bronzemedaljen.

800m blev der også løbet hurtigt, og for at vinde skulle man under de 2 minutter. Vindertiden blev nemlig 1.59.43 og guldmedaljen gik til William Devantier (Sparta), på 2. pladsen i tiden 2.02.67 gik sølv til Mebrahtom Tesfom (SAK77). Bronzen gik til Andreas Rebstrup (Aalborg AM) i en ny PR på 2.03.97.

Piger 16-17 år

I vægtkast blev den danske ungdomsrekord smadret, så den nu lyder på 16.94m. Thea Jensen (Hvidovre AM) står bag dette flotte resultat, men hun stoppede ikke her, da hun i 4 starter tog 4 guldmedaljer – øvelserne kugle, diskos, hammer og så vægtkast blev alle vundet af netop Thea.

Udover Thea havde de andre U-VM deltagere også sat sig for at markere sig til DMU. Mia Helene Mørck (Bagsværd AC) tog de danske mesterskaber i 800m og 1500m, hvor den anden U-VM deltager Helene Gottlieb (Holte atletik) to sølv på samme distancer.

Anne Sofie Kirkegaard og Emma Beiter Bomme (begge Sparta) som også begge deltog ved U-VM, gjorde også en fantastisk indsats ved dette DMU. Anne Sofie tog guld på 100m (PR), 200m og 400m og Emma tog sølv på 100m og med et spring på hele 5.70m tog hun guld i længde – desværre en lille smule for meget vind. Begge var de også med til at vinde guld i både 4*100m og 1000m stafet og sidst nævnte var endda ny dansk ungdoms rekord (DUR), hvor Katrine Jacobsen og Cecilie Schou-Nielsen fuldendte holdet.


Markus ThomsenDrenge 16-17 år

Marcus Thomsen (Aarhus 1900) stødte (og hold nu godt fast) hele 20.37m i kuglestød, hvilket naturligvis gav ham sejren. 2. pladsen gik til Casper Jørgensen (Amager AC) med et stød på 15.03m og Mads Ringsted (KIF) tog sig af bronzen med 14.00m. Ud over sejren i kugle, vandt Marcus også diskos med ny PR på 54.67m.

De to hurtige drenge fra Aarhus 1900 tog sig af guld og sølv på 100m – Simon Hansen i tiden 10.86s og Steffen Knudsen i tiden 11.17s. bronzen gik til Nicolai Andersen (Sparta) i tiden 11.42s.

Jonas Bjerremand (Vejle IF) lavede sin egen lille mangekamp, hvilket kastede flere gode resultater af sig. I spydkast tog han sølv, i 400m hæk tog han guld, 12.90m i trespring og endnu en sølv, den kedelige 4. plads i 400m, endnu en sølv i højde og en bronze på 110m hæk, som en anden U-VM deltager: Simon Traoré vandt i tiden 14.73s.

Og vi vender lige tilbage til højdespring, som Jonas altså vandt sølv i, for her skulle der kigges på nedrivninger for at finde vinderen, da alle de 3 medaljetagere sprang 1.86m. Guld gik til Sebastian Frandsen (Aalborg AM), sølv som sagt til Jonas, og bronzen til Albert Ranning (KIF).

I længdespring vinder Emil Ipsen (Ballerup AK) med et langt spring i sidste runde på hele 6.85m. Mellem sølv og bronze var kun 1 cm og Kasper Larsen (SIK 80 Sæby) tog sig af sølv med 6.74m, lige efter med 6.73m tager Simon Traoré bronzen.

Endnu en DUR tog Greves drenge sig af, da de løb 1000m stafet på 2.04.08, og dermed slettede de en 30 år gammel rekord.


Anna Emilie MøllerPiger 18-19 år

Anna Emilie Møller, var ca. 5 sekunder fra den danske rekord på 3000m forhindring i hendes første forsøg på distancen, det er dog en stor forbedring af U23 rekorden og endda i et solo-løb. Derudover vandt hun 800m i ny PR 2.10.36, og er altså nu blandt de bedst i Danmark på alt lige fra 800-5000m.

100m finalen gik rigtig hurtigt, og med en vild vindertid på 11.97s løb Camilla Motzkus (Odense atletik) med mesterskabet, hvilket hun også gjorde på 200m. Sølv på 100m gik til Stella Jørgensen (Esbjerg AM) i tiden 12.49s og bronzen til Sophie Roessler (Aabenraa) i tiden 12.52s.

Længdespring blev en rigtig tæt affære, da både Stella Jørgensen (Esbjerg AM) og Laura Tølløse (Sparta) havde sprunget 5.47m, dermed skulle guldmedaljen findes på næst længste spring og her havde Stella 5.45m, hvilket var 2 cm længere end Lauras 5.43m og dermed var guld og sølv fordelt. Bronzen var også tæt, og her vandt Sophie Roessler bronze men kun 2cm foran Annette Nielsen (KIF). Med henholdsvis 5.34m og 5.32m som bedste.


Kristoffer HariDrenge 18-19 år

Kristoffer Hari (Hvidovre AM) er tilbage med gode tider, og med 10.42s på 100m viser han, at han er ved at være tilbage til den lovende start han har haft på sin karriere. Derudover vandt han også 200m i tiden 22.02s.

Derudover er vi selvfølgelig nødt til at nævne en af skribenterne her på siden, Mikkel Garbrecht (Aabenraa) bliver danske mester i spyd med et kast på 60.74m, hvilket er en god optakt til næste weekends NM!

I stangspring var Mikkel Ringsted (KIF) og Oliver Durafour (Ballerup AK) begge over 4.50m, men med færre nedrivninger tog Mikkel sig af guldmedaljen. Bronzen gik til Jacob Jensen (Aalborg AM).

Rigtig langt blev der også kastet hos de 18-19 årige i vægtkast, hvor Matthias Hagen (Hvidovre AM) kastede hele 21.31m og dermed ny PR. Sølv gik til Hasan Alsofi (Vejle IF) med et kast på 20.88m. Bronzen gik til Frederik Carlsson (Ballerup AK) med et kast på 16.92m.

Piger 20-22 år

Også hos U23 kvinderne blev der løbet rigtig stærkt på 100m. Sejren gik til Mathilde Kramer (Aabenraa), som løb 11.89s. I tiden 12.02 går sølv til Zarah Buchwald (Hvidovre AM) og tilmed en flot PR, som nærmer sig den flotte sub 12 grænse. Bronzen gik til Martha Traoré (Sparta) i tiden 12.09s. De resterende tre løbere i finalen satte alle PR!

Celina Julin (Sparta) tager en sikker sejr i hammerkast med hele 59.54m, sølv gik til klubkammeraten Louise Odgaard med et kast på 52.42m, og med et kast på 42.74 tog Caroline Hansen sig af bronzen.

Mette Graversgaard (Aarhus 1900) vandt både guld på den korte hæk og på 200m med henholdsvis 14.32s og 24.59s. På hækken gik sølv og bronze til Mathilde, henholdsvis Mathilde Heltbech (Helsingør IF) i tiden 14.37s og Mathilde Kramer i tiden 14.68s, som også satte PR i 200m med 24.99s og tog sølvmedaljen.


Drenge 20-22 år

400m hæk var første øvelse, og her gik sejren som forventet til Nicolai Hartling (Sparta) i tiden 51.12s. De 3 resterende deltagere slog PR. Martin Johansen (Aalborg AM) blev nr. 2 i tiden 52.73s, bronzen gik til Alexandre Guidje (KIF) i tiden 53.34s og Emil Strøm (Sparta) måtte tage til takke med en 4. plads, men i den flotte tid 53.70s.

Hartling prøvede sig også af på den korte hæk, hvor han vandt i tiden 15.39s foran holdkammeraten Emil Strøm, som satte PR med 15.44s.

Der var også lagt op til nogen hurtige løb hos de unge herre. På 100m løb Morten Dalgaard (Skive AM) 10.51s og vinder sikkert foran Benjamin Gabrielsen (Sparta), som løber en ny PR hjem med flotte 10.84s. Bronzen gik til Jacob Hedeager (Odense atletik) med tiden 10.94s.

Også på 200m vandt Morten Dalgaard, og det gjorde han i tiden 22.01s. Sølvmedaljen gik til Emil Strøm i 22.34s og bronzen til Nicolai Hartling i tiden 22.56s.

I kuglestød satte Andreas Ellegaard (Sparta) PR med et stød på 15.98m, sølv gik til Steffen Mertov (Odense atletik) med 12.89m og bronze til Jannick Bagge (Hvidovre AM) med et stød på 12.53m.

I længdespring vinder Frederik Thomsen (Ballerup AK) med et spring på 7.12m, og lige bag ved ham sprang Jannick Bagge 6.95m, hvilket er ny PR. Bronzen tog Massin Bouziad (Sparta) sig af med et spring på 6.75m.

 

Alt i alt et super ungdomsmesterskab, med rigtig mange personlige rekorder, du kan finde alle resultaterne her: http://d.mars-net.dk/liveboard/Events?meetId=348eb091-82c0-4c26-ab05-232d0e06d3df

Billede: Overbliksbillede (Dennis Magi), Marcus Thomsen (Dennis Magi), Anna Emilie Møller (Michael Hyllested) and Kristoffer Hari (Mikkel Hansen)

Keywords:

Kommenter.


 

Translations

  • Austrian
  • Deutsch
  • Danish
  • English
  • Suomi
  • Français
  • Magyar
  • Italiano

Rusland vil til at s...

2016 vil specielt blive husket for en ting, nemlig året hvor Rusland  [ Læs mere ]

Renaud Lavillenie an...

Renaud Lavillenie har annonceret hvilke stævner han deltager i indendørs 2017 på  [ Læs mere ]

TrackArena Danmark k...

TrackArena Danmarks tidligere navn var ”Atletik DK 16-23årige” og blev startet op  [ Læs mere ]

TrackArena udvider ...

11. august 2015 skiftede den daværende Facebookside ”Atletik DK 16-23årige” navn til  [ Læs mere ]

DT finalen: De unge ...

I går blev DT finalen afholdt på Østerbro stadion. Med et super  [ Læs mere ]

Billeder: Danske Mes...

De Danske Ungdoms Mesterskaber fandt sted d. 3. og 4. september på  [ Læs mere ]

Billeder: Danske Mes...

Den 27. og 28. august blev de danske mesterskaber afviklet. Det gjorde  [ Læs mere ]

Billeder: European A...

De nyligt afholdte Europamesterskaber endte som en succes for Danmark, med Sara  [ Læs mere ]

BILLEDER: Copenhagen...

I går løb årets Copenhagen Athletics Games af stablen. Stævnet havde samlet en  [ Læs mere ]

Social

facebook twitter instagram youtube Google+ rss

Android app on Google Play iOS app su App Storerss

Sponsorer